1: Tag på færre og længere ferier, gerne til byer, der i forvejen gør noget godt for miljøet.

2: Hold ferie tættere på hvor du bor.

3: Brug den offentlige transport der hvor du rejser hen, og tag bus eller tog i stedet for indenrigsfly. På den måde sparer du miljøet, du får set meget mere af det land, du besøger, og du møder den lokale befolkning. Hvis du lejer en bil, så lej en miljøvenlig en af slagsen og planlæg din rute mest effektivt og energibesparende.

4: Book direkte fly og undgå stopovers. Du sparer både tid, energi og kræfter ved at flyve direkte.

Her er 8 fantastiske steder at rejse grønt og godt

5: Vælg et flyselskab med nye fly. De nye flytyper belaster miljøet mindre end de gamle.

6: Sæt så få aftryk i miljøet som muligt: sluk lyset, når du forlader hotellet, spar på vandet, aflever flasker, pap osv. til genbrug og lad være med at tage de små sæber og shampooflasker med hjem, hvis du alligevel har din egen shampoo med. Sig på hotellet, at du ikke behøver rene håndklæder hver dag, eller at der bliver støvsuget på værelset hver dag. Det er unødvendigt og bruger masser af energi.

7: Rejser du til et fattigt land, så sørg for at støtte den lokale befolkning ved at spise på lokale restauranter og bo på hoteller ejet af lokale, så dine penge går til at styrke lokalområdet.

Treehouse Hotel i Lapland har specialiseret sig i hotelværelser i træernes toppe. The mirror cube er stort set usynlig fra skovbunden

Oplev Treehouse Hotel i Lapland – Treehouse Hotel

Læs hvordan du kan rejse og leve mere bæredygtigt her

About The Author

Andrea Bak

Redaktør på Where2Go. Jeg har det bedst, hvis jeg har minimum to rejser plottet ind i min kalender, for findes der noget bedre end at gå rundt om et hjørne eller opad trappen i en metrostation i en ny by og vide, at det, du ser om lidt, har du aldrig set før? Det synes jeg ikke. Rejser er for mig lig med oplevelser, og jeg holder især af storby- og kulturrejser, hvor jeg kommer hjem mættet af indtryk og med trætte fødder, der trænger til ferie. Mine yndlingsrejsemål er New York, Rom og Thy. Og Dublin og Edinburgh. Og Catalonien og Berlin. Og og og ...

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.