For nylig lavede CNN denne liste over det, der efter deres mening, er de smukkeste steder i Danmark. Er du enig, eller har de glemt noget?

Christiansø

Christiansø – All Over Press

1: Ertholmene

Første punkt på CNNs liste er Ertholmene, hvor de især hæfter sig ved, at der kun bor 100 mennesker, at skolen kun har tre klasseværelser, og at det gamle fængsel nu er omdannet til et hotel.

www.christiansoe.dk

Rubjerg Knude Fyr nær Lønstrup

Rubjerg Knude Fyr – All Over Press

2: Rubjerg Knude Fyr

Som de fleste andre, der besøger det gamle fyr, der blev forladt i 1968 på grund af den massive sandflugt, fremhæver CNN den spektakulære natur. Tæt på ligger resterne af Maarup Kirke, og nærved ligger Lønstrup, en rigtig hyggelig by, hvor du blandt andet kan spise dejlig mad hos Villa Vest.

www.rubjergknude.dk

Rosenborg Slot i København

Rosenborg Slot – All Over Press

3: Rosenborg Slot

Christian den Fjerdes gamle sommerslot er også kommet på listen, forståeligt nok. Her fremhæves især kronjuvelerne, der da heller aldrig holder op med at fascinere både store og små beskuere.

Se flere af de Smukke Dansk Slotte

Klitter med marehalm ved Jammerbugten

Jammerbugten – All Over Press

4: Jammerbugten

CNN fremhæver de hvide sandstrande, og det kan vi godt forstå! Personligt ville vi nok have valgt hele den jyske vestkyst, men det er en anden sag.

www.visitjammerbugten.dk

Egeskov Slot på Fyn

Egeskov Slot – All Over Press

5: Egeskov Slot

De velholdte bygninger og haven, der omgiver dem med dens mange forskellige dyrearter bliver især fremhævet, men slottet har meget mere at byde på for både børn og voksne.

www.egeskov.dk

Skorstene fra røgeri på Bornholm

Røgeriskorstene – All Over Press

6: Røgerierne på Bornholm

Selvom sildene ikke længere kommer fra Østersøen, er et besøg på et røgeri et must, når man er på Bornholm. Hos B’s Fiskeværksted på Svaneke Havn sørger kokken Jan Gildam for at alt lige fra sild til kartofler og jordbær bliver røget på bedste og mest velsmagende vis.

Læs Miniguiden til Bornholm

Eremitageslottet i Dyrehaven ved København

Dyrehaven – All Over Press

7: Dyrehaven

Mange københavneres yndlings-udflugtsmål, hvor man både kan køre i hestevogn, se råvildtet helt tæt på, løbe Eremitageløb og se folk falde i vandet på den årlige Hubertusjagt.

Marmorkirken i København

Marmorkirken – All Over Press

8: Marmorkirken

Nicolai Eigtveds smukke Marmorkirke hedder egentlig Frederiks Kirke, men det bliver den hverken mindre smuk eller interessant af. Det koster 35 kroner at komme op i den imponerende kuppel.

www.marmorkirken.dk

Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirke – All Over Press

9: Roskilde Domkirke

Domkirken i Roskilde er indehaver af verdensrekorden for antal royale, der er begravet der: 46 er det blevet til. Udover at være en meget smuk domkirke, er det også et godt sted at høre kirkekoncerter.

www.roskildedomkirke.dk

Olafur Eliassons regnbue på toppen af Aros i Århus

Your Rainbow Panorama – All Over Press

10: Regnbuen på ARoS

Olafur Eliassons fine regnbue-panorama på toppen af kunstmuseet ARoS er hurtigt blevet et vartegn for Aarhus. Det er en meget speciel oplevelse at se byen gennem det farvede glas, og især fascinerende at se, hvor klart folks silhuetter træder frem, når man kigger op på regnbuen fra gaden.

Læs Byguide til Aarhus

Den gamle by i Århus

Den Gamle By – All Over Press

11: Den Gamle By

I Den Gamle By kan du gå rundt mellem de flotte, velbevarede huse og forestille dig, hvordan livet var i en dansk købstad i gamle dage. Og i halvfjerdser-gaden kan du gå i Expert og se, hvad et farvefjernsyn kostede i 1974. Det svarer til næsten 35.000 kroner i nutidens penge.

www.dengamleby.dk

grenen på skagen

Grenen – All Over Press

12: Skagen

Danmarks nordligste spids behøver næppe nogen introduktion. CNN fremhæver især det smukke lys, der har tiltrukket berømte billedkunstnere, Råbjerg Mile og de gode fiskerestauranter.

www.skagen.dk

Koldinghus Slot

Koldinghus – All Over Press

13: Koldinghus

Danmarks sidste kongeborg, der er over 700 år gammel, brændte ned i 1808 og blev først genetableret i 1991. I dag er det et spændende sted at besøge, restauranten i kælderen er rigtig god, og der er masser af spændende udstillinger.

www.koldinghus.dk

Karussel i tivoli i københavn

Tivoli – All Over Press

14: Tivoli

Tivoli behøver næppe heller nogen fyldig introduktion. Haven er dejlig at besøge både for store og små, både om sommeren, til halloween og til det store julemarked.

www.tivoli.dk

Gamle skibe i Nyhavn

Nyhavn – All Over Press

15: Nyhavn

Engang var Nyhavn en vigtig del af Københavns kommercielle havn, men i dag er den mest kendt for de mange værtshuse.

Her er 16 Grunde Til at Holde Ferie i København

Operaen på Holmen i København

Operaen – All Over Press

16: Operaen

Henning Larsens spektakulære byggeri på Holmen har gennem tiden sat mange sind i kog, men i dag er Operaen blevet en fast del af Københavns “skyline”. Ikke langt fra Operaen finder du Papirøen, et stort, indendørs madmarked, hvor du kan spise alt fra smørrebrød og fish’n chips til mexicanske tacos og hummerburger.

www.kglteater.dk

Fredensborg Slot kaldes Danmarks Versailles

Fredensborg Slot – All Over Press

17: Fredensborg Slot

Endnu en perle fra Nicolai Eigtved, der af mange omtales som Danmarks Versailles. Hvis du nogensinde ser tv-transmissioner fra Kongefamiliens store fester, er du helt med på, hvor smukt Fredensborg Slot er.

www.slke.dk

Christiania i København

Christiania – All Over Press

18: Christiania

I 1971 rømmede forsvaret Bådsmandsstrædes Kaserne og kort efter rykkede Slumstormerne ind. Resten er historie – omtumlet og omdiskuteret – men Fristaden ligger der stadig, og er stadig et yndet udflugtsmål for turister.

Se flere af Københavns Seværdigheder

Er du enig med CNN?

Eller har de glemt noget på listen? Skriv i kommentarfeltet herunder, hvis du synes, der mangler et sted i Danmark.

Få flere tips

Som du ved, er der mange andre dejlige steder i Danmark. Få mange flere tips lige her.

About The Author

Andrea Bak

Redaktør på Where2Go. Jeg har det bedst, hvis jeg har minimum to rejser plottet ind i min kalender, for findes der noget bedre end at gå rundt om et hjørne eller opad trappen i en metrostation i en ny by og vide, at det, du ser om lidt, har du aldrig set før? Det synes jeg ikke. Rejser er for mig lig med oplevelser, og jeg holder især af storby- og kulturrejser, hvor jeg kommer hjem mættet af indtryk og med trætte fødder, der trænger til ferie. Mine yndlingsrejsemål er New York, Rom og Thy. Og Dublin og Edinburgh. Og Catalonien og Berlin. Og og og ...

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.