Ved du ikke, hvor dit næste roadtrip ud i det danske landskab skal gå hen? Lad dig inspirere af UNESCO’s Verdensarvsliste, når du planlægger ruten.

De mest værdifulde og unikke dele af verdens kultur- og naturarv optages på den samlede liste, World Heritage List, der i alt tæller 1031 steder i verden.
Foruden 7 særlige steder i Danmark, findes også på listen blandt andet Great Barrier Reef i Australien, Ægyptens Pyramider og Grand Canyon i USA.

Læs også: 37 Ting Du Kan Lave I Danmark I Efterårsferien

Senest har Danmark fået Brødremenighedsbyen i Christiansfeld og Christian 5.s skove til parforcejagt i Nordsjælland med i det fornemme selskab.

1. Brødremenighedsbyen i Christiansfeld

Christiansfeld er, udover lækre lækre honningkager, nu også kendt for at være kommet på UNESCO's Verdensarvsliste.

Foto: Hubertus

Som en del af en verdensomspændende, evangelisk menighed er Brødremenighedsbyen i Christiansfeld en af mange byer i Europa, der er bygget efter nøjagtigt samme model. Byen i Christiansfeld regnes for at være den smukkeste, fordi det oprindelige Christiansfeld endnu er bevaret, og bygningerne står i dag, som da byen blev grundlagt på kong Christians VII’s befaling i 1773.

I juli 2015 blev Brødremenighedsbyen i Christiansfeld optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Derudover har du nok også hørt om honningkagerne, som byen har god grund til at prale af.

Læs mere om Christiansfeld på Visit Kolding.

2. Christian 5.s skove til parforcejagt i Nordsjælland

I 1680'erne lod Kongen et kæmpe stykke skov redesigne, således at det bedre passede til at hans fortrukne form for jagt - parforce. En jagtform, hvor dyret jages til udmattelse, hvorefter Kongen eller hans fornemmeste gæst stak det ihjel med noget spidst.

Foto: Dansk Jagt- og skovbrugsmuseum.

Christian 5. var glad for at gå på jagt, og fik indimellem selskab af selveste Solkongen, Ludvig 14, hvis ekstravagante stil han lod sig inspirere af i en sådan grad, at han designede det såkaldte parforcelandskab i Nordsjælland i 1680’erne.
Landskabet skulle give bedre betingelser for parforcejagt, som er en jagtform, hvor ryttere og hunde jager et krondyr til udmattelse, hvorefter kongen eller den fornemmeste gæst dræber dyret med sværd eller spyd.

Kongen selv døde af et jagtuheld i 1699.

I juli 2015 blev kongens skove til parforcejagt optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Læs mere om parceforjagtlandskabet på kulturstyrelsens hjemmeside.

3. Vadehavet

Vadehavet med sine mange turister, fugle og spættede sæler kom i 2014 på UNESCO's Verdensarvsliste.

Foto: Alamy / All Over Press

Som et af verdens mest værdifulde tidevandsområder er Vadehavet trækplaster for naturinteresserede turister fra hele verden, samt de omkring 10-12 millioner vandfugle, der årligt lægger vejen forbi her.

To gange dagligt flytter tidevandet 1 milliard kubikmeter vand, og omgivelserne og miljøet er af så unik en karakter, at Vadehavet i 2014 på UNESCO’s Verdensarvsliste.

I Vadehavet, der også er en nationalpark på knap 1.459 km2, yngler også en stor bestand af den spættede sæl.

Læs mere om Nationalpark Vadehavet og planlæg din tur her.

4. Stevns Klint

Geologisk drama på Stevns Klint! Indlejret i fiskeleret på Stevns Klint er spor efter den asteroide, som for 65 millioner år siden tramte jorden og udslettede dinosaurerne. Foto: Action Press - All Over Press

Foto: Action Press / All Over Press

Er du til geologisk dramatik, finder du ikke mere action noget andet sted i verden end ved Stevns Klint.

Stevns klint består af kridt og kalk, som blev dannet for 65 millioner år siden, da Danmark endnu var dækket af hav. Efterladt fra dengang er et tyndt, mørkt lag af ler midt i den hvide klint, som kaldes fiskeler. I leret er bevaret oplysninger om den asteroide, der ramte jorden for 66 millioner år siden, hvor halvdelen af alle dyrearter, inklusiv dinosaurerne, uddøde.

Museet ved Stevns Klint har åbent hver dag fra 10 til 17 – læs mere og find vej her.

5. Kronborg Slot

Kronborg Slot - udover at være kendt som hjemsted for Hamlet og Holger Danske, er rennæssanceslottet også på UNESCO's Verdensarvsliste.

Foto: Alamy / All Over Press

Frederik 2. følte behov for endnu et slot til samlingen – det kan jo hænde for enhver – og beordrede derfor Kronborg bygget. Det prægtige renæssanceslot, vi kender i dag, stod færdigt i 1585, og har siden opnået verdensberømmelse som både Shakespeare, Hamlets og Holger Danskes slot.

Kronborg Slot blev i år 2000 optaget på UNESCO’S verdensarvsliste, og er bestemt et besøg værd.

Læs også vores guide til slotte i København og omegn.

6. Roskilde Domkirke

I alt 38 danske konger og dronninger ligger begravet i Roskilde Domkirke, som er på UNESCO's Verdensarvsliste. Foto: Alamy / All Over Press

Foto: Alamy / All Over Press

Siden begyndelsen af 1400-tallet har Roskilde Domkirke fungeret som det foretrukne sidste hvilested for den danske kongeslægt, og således ligger 38 danske konger og dronninger begravet her – mange i pompøse sarkofager. Med en 3000 kilo tung Kongeport i bronze, og kapeller og gravmonumenter udsmykket af danske kunstnere, er Domkirken blevet mange skatte rigere gennem tiden, og i 1995 blev Roskilde Domkirke optaget på UNESCO’S verdensarvsliste.

Læs mere om besøg og åbningstider i Roskilde Domkirke her.

7. Jelling-stenene

Gorm den Gamle og hans Søn Harald Blåtand er de to forfattere bag Jelling-stenene, som er på UNESCO's Verdensarvsliste. POLFOTO / All Over Press

Foto: POLFOTO / All Over Press

For mere end tusind år siden skabtes de kolossale monumenter i Jelling, og der står de endnu. Den mindste af de to runesten bærer de ældste ord, vi kender fra en dansk konge. Herpå beretter Gorm den Gamle, Danmark første konge, om hans hustru, Dronning Thyras, død. Efterfølgende hans egen død rejste Gorms søn, Harald Blåtand, den anden sten til ære for hans forældre. Stenen kaldes i dag for ’Danmarks Dåbsattest’, og fortæller blandt andet om grundlæggelsen af Danmark som nation og overgangen til kristendommen. Runestenene udgør sammen med Jelling Kirke og de to kæmpegravhøje Jellingmonumenterne, som blev optaget på UNESCO’S Verdensarvsliste i 1994.

Oplev stenene i Jelling. På nationalmuseets oplevelsescenter ’Kongernes Jelling’ i samme by, kan du lære mere om stenene og Jellings historie. Der er gratis adgang – læs mere her.

Visit Denmark kan du læse mere om alle stederne i Danmark på UNESCO’s Verdensarvsliste og finde ud af, hvordan du kommer dertil.

About The Author

Karna Bunk

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.