Italia mi amore!

Jeg har næsten altid lyst til at hoppe på det første fly til Italien, og lysten til at tage afsted bliver bestemt ikke mindre på en gråvejsdag som i dag. Jeg elsker simpelthen Italien – med hud og hår, pasta, pizza, rødvin, is, opera og solskin.

Første gang jeg var i Italien, var jeg 18 år. Det var på en studietur i 3.G, og det ville være en overdrivelse at påstå, at jeg fik det fulde udbytte af den tur – med mindre man anser litervis af billig Chianti og ferieflirt med charmerende italienere på Den Spanske Trappe efter mørkets frembrud for det fulde udbytte. Siden da har jeg taget gevaldig revanche, og især Rom står mit madglade hjerte nært. Jeg holder af romernes tempo, deres benhårde prioriteringer i forhold til dagens måltider, og deres kærlighed til alt hvad der er smukt og dejligt.

 

Hvis du spiser en is ved Trevi Fontænen, kommer du helt sikkert tilbage til Rom - All Over Press

Hvis du spiser en is ved Trevi Fontænen, kommer du helt sikkert tilbage til Rom – All Over Press

Un gelato, per favore

En af de ting, jeg holder rigtig meget af, når jeg er i Rom, er at spise is. Is den kan fås i alverdens tænkelige afskygninger i Rom, fra de klassiske vanilje, jordbær og chokolade over forfriskende sorbeter med citron, melon eller pære til de helt vilde varianter med wasabi eller Gorgonzola. Du kan se en liste over mine seks favoritsteder at spise is i Rom her.

All Over Press

Puccini, den italienske operas fader – All Over Press

Dejlige Toscana

Rom bliver man aldrig færdig med, men lad dig ikke stirre blind på den evige stad, så du går glip af dejlige Toscana. Området er berømt for sine fantastiske vine, sin lige så fantastiske mad, for byen Firenze, for Pisa med sit skæve tårn, og for trøfler, svampe og masser af søde sager. Har du fået lyst til at rejse rundt i Toscana finder du en fin guide til området her.

Opera under åben, toscansk sommerhimmel

Lucca er en anden dejlig by i Toscana, og herfra stammer den italienske operas fader, Puccini. Hvert år i august hædres han med en operafestival, hvor du kan sidde i den lune sommeraften og nyde de dejlige toner under åben himmel. Lyder det fristende? Så læs mere her.

Colosseum - All Over Press

Colosseum – All Over Press

Gratis audioguides

Den amerikanske rejsejournalist Rick Steves laver nogle formidabelt gode og gratis podcasts, så du altid kan have din egen guide med på telefonen. Hans guidede rundture rundt i Rom inkluderer både Forum Romanum, Trastevere, Peterskirken og det jødiske kvarter, og de er uovertrufne, underholdende og meget informative. Der følger et kort med hver podcast. Du finder hele udvalget af podcasts her.

Tag afsted!

Jeg har lige siddet og søgt efter fly og hotel på www.where2go.dk/pris , og det er gået op for mig, at jeg ville kunne tilbringe den kommende weekend i Rom for lidt under 2.700 kr. Hmmm …

About The Author

Andrea Bak

Redaktør på Where2Go. Jeg har det bedst, hvis jeg har minimum to rejser plottet ind i min kalender, for findes der noget bedre end at gå rundt om et hjørne eller opad trappen i en metrostation i en ny by og vide, at det, du ser om lidt, har du aldrig set før? Det synes jeg ikke. Rejser er for mig lig med oplevelser, og jeg holder især af storby- og kulturrejser, hvor jeg kommer hjem mættet af indtryk og med trætte fødder, der trænger til ferie. Mine yndlingsrejsemål er New York, Rom og Thy. Og Dublin og Edinburgh. Og Catalonien og Berlin. Og og og ...

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.