En del af fornøjelsen ved at se Game of Thrones er de smukke locations, serien er filmet på. Her er 10 steder, du skal besøge, hvis du er fan af serien.

ADVARSEL: Denne artikel indeholder nogle få spoilers af mild karakter, men hvis du endnu ikke har set sæson 5 og gerne vil være helt uforberedt, når du gør det, er det på eget ansvar at kigge denne liste igennem.

Castle Ward i Nordirland, også kendt som Winterfell i Game of Thrones

Castle Ward – Foto: Fáilte Ireland

1: Castle Ward – Winterfell

Castle Ward i Nordirland er et meget smukt sted med en kæmpe park, som også er et besøg værd for ikke-Game of Thrones fans. Alle scener i Winterfells gård er filmet her, blandt andet scenen hvor Robert Baratheon og Lannister-familien ankommer til Winterfell.

www.nationaltrust.org.uk

Dunluce Castle i Country Antrim, Nordirland, også kendt som House of Greyjoy i Game of Thrones

Dunluce Castle – All Over Press

2: Murlough Bay og Dunluce Castle – The Iron Islands

De fleste scener fra Theon Greyjoys hjemstavn, Jernøerne, er filmet i den afsidesliggende, nordirske Murlough Bay hvorfra man kan se over til Mull of Kintyre i Scotland. House Greyjoys borg er Dunluce Castle i Country Antrim, som ligger helt ude på klipperne mod Atlanterhavet.

www.glenarmcastle.com

The Dark Hedges, også kendt som King's Road i Game of Thrones

The Dark Hedges – All Over Press

3: The Dark Hedges – The King’s Road

Nær Ballymoney i County Antrim i Nordirland finder du vejen med de smukke, krogede træer, som i serien er The Kings Road. De lokale kalder vejen “Dark Hedges”, hvilket umiddelbart også giver mere mening, når man ser på den. Hvis du vil se virkelighedens Castle Black, skal du til Magheramorne Quarry i County Antrim.

www.visitballymoney.com

Dubrovnik - All Over Press

Dubrovnik – All Over Press

4: Dubrovnik – King’s Landing

Den kroatiske by Dubrovnik har en flot, gammel bydel, som lægger mure til scenerne fra King’s Landing. I sæson fem, hvor man ser meget fra slumkvarterer Flea Bottom, fik statisterne besked på at se endnu mere fattige ud, end de gjorde, da de mødte op til filmningen.

www.tzdubrovnik.hr

St. James Cathedral i Sibenik danner ramme for House of Black and White i Braavos, Game of Thrones

St. James Cathedral – All Over Press

5: Šibenik – Braavos

The House of Black and White, hvor Arya Stark måske, måske ikke, lærer at ændre udseende, er filmet i St. James Cathedral i byen Sibenik i Kroatien, der er kulisse for den frie by Braavos. Scenerne ved havnen, hvor Arya sælger østers, er filmet i den kroatiske by Kaštel Gomilica. St. James Cathedral er på UNESCOs verdensarvsliste.

www.whc.unesco.org

Grjotagja på Island, også kendt som Jon Snow og Ygrittes kærlighedshule i Game of Thrones

Grjotagja – All Over Press

6: Grjótagjá – Jon Snow og Ygrittes kærlighedshule

Det kan godt være, Jon Snow ikke fatter så meget, men scenen med ham og Ygritte i grotten må gå over i historien som en af de smukkeste kærlighedscener i tv-historien, ene og alene på grund af den fantastiske location. Grjótagjá ligger i det nordlige Island og er en lille lavastensgrotte, hvor vandet kan blive op til 50 grader. Grotten har været brugt til at bade i i mange år, men lå i flere år ubrugt hen, fordi vandet simpelthen blev for varmt. Ikke langt derfra finder du Dimmuborgir, hvor Mance Ryder slog lejr med sine vildlinge.

www.northiceland.is

Slottet Real Alcazar de Seville danner rammen om kongepaladset i Dorne i Game of Trhones

Real Alcazar de Seville ~ All Over Press

7: Real Alcázar de Seville – Dorne

Andalusien danner kulisse for mange af scenerne i Game of Thrones, og et af de flotteste steder er helt klart Real Alcázar de Seville, som fungerer som kongepaladset i Dorne. Det er et af Sevillas mest besøgte turistattraktioner, men filmholdet fik alligevel lov at lukke halvdelen af slottet af for besøgende, da de skulle filme.

www.alcazarsevilla.org

Den romerske bro i Cordoba er broen i Volantis i Game of Thrones

Puente Romanum – All Over Press

8: Puente Romanum – Volantis

Den bro, der forbinder de to bydele i den frie by Volantis er i virkeligheden den romerske bro i Córdoba nordøst for Sevilla. Lokale Game of Thrones-fans lugtede lunten, da broen blev spærret af gennem længere tid, og ganske rigtigt: broen kom med i serien.

www.english.turismodecordoba.org

Vatnajökull er Europas største gletcher og kulisse for alt, der foregår nord for muren i Game of Thrones

9: Vatnajökull – Nord for muren

Mange ville nok betakke sig for en tur nord for muren, men i virkeligheden er der ikke noget at frygte. Vatnajökull er ikke alene Islands, men Europas største gletcher og en meget smuk en af slagsen.

www.vatnajokulsthjodgardur.is

Virkelighedens Astapor, Essaouira i Marokko, er stille og fredelig

Essaouira – All Over Press

10: Essaouira – Astapor

Virkelighedens Astapor hedder Essaouira og ligger 100 kilometer vest for Marrakech i Marokko. Modsat i sit filmiske alter ego er stemningen i Essaouira meget afslappet og tilbagelænet, og i tresserne hang hippie-koryfæer som Jimi Hendrix og Cat Stevens ud i byen.

www.essaouira.nu

Fik du ikke nok?

Så find flere locations på dette kort.

Flere berømte film-locations

Hvis det ikke skal være Game of Thrones altsammen, kan du finde en masse kendte filmlocations i Paris lige her.

 

About The Author

Andrea Bak

Redaktør på Where2Go. Jeg har det bedst, hvis jeg har minimum to rejser plottet ind i min kalender, for findes der noget bedre end at gå rundt om et hjørne eller opad trappen i en metrostation i en ny by og vide, at det, du ser om lidt, har du aldrig set før? Det synes jeg ikke. Rejser er for mig lig med oplevelser, og jeg holder især af storby- og kulturrejser, hvor jeg kommer hjem mættet af indtryk og med trætte fødder, der trænger til ferie. Mine yndlingsrejsemål er New York, Rom og Thy. Og Dublin og Edinburgh. Og Catalonien og Berlin. Og og og ...

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.