Den lange tange ud for Sydflorida har været et populært rejsemål i mere end 100 år.

Solen, det turkise vand og det lyse sand trækker turister fra alle samfundslag til dovne dage blandt palmer og art deco og festlige aftener skulder ved skulder med de cool og kendte.

Af Elsebeth Mouritzen

Miami Beach

Årh, livet er hårdt. Skal man tage på stranden ud for Ocean Drive med fransk picnic fra La Sandwicherie eller booke bord til frokost på The Standard Lido Spa Hotel og slange sig ved poolen bagefter?

Det bliver det første i dag, fordi det kun er fem minutters gang fra hotellet, og fordi hele idéen med at tage til Miami Beach er at kunne svale sig i det lune, turkise Atlanterhav, når man har dovnet længe nok i solen.

På vej op af vandet spørger Maria fra Bra-silien, om jeg ikke vil tage et billede med hendes smartphone. Da jeg undrer mig over, hvorfor hun er rejst så langt fra sine egne, smukke strande, siger hun med et smil: ”Jeg måtte bare opleve det, Miami Beach er jo noget specielt.”

Det har hun ret i. Byen, der ikke rigtig er by, men er vokset til ét stort resort, har altid været populær som tilflugtssted fra nordamerikanske metropoler, når vinteren blev for kold. Nu kommer vi fra hele verden og året rundt for at opleve den særlige magi på Floridas, ja, hele USA’s mest livlige feriedestination, hvor der altid er noget for enhver smag, uanset om det er mad, mode, sport, kunst eller underholdning. Døgnet rundt.

Kulørt retro-charme

Det er svært at forestille sig, at det her var en myggeplaget sump med filtret mangrove for lidt mere end hundrede år siden, som ingen ville kendes ved, fordi den lå for langt væk fra Fastlandsflorida og kun var tilgængelig med båd. I 1912 kom driftige forretningsfolk på idéen med at bygge en bro og et ”eventyrland” med badehuse på den sydlige spids af tangen, som skulle lokke turister til.

Da de første hoteller dukkede op, og Lincoln Road var etableret som Sydens svar på New Yorks 5th Avenue med eksklusive butikker, var folk overbevist, og inden 1920 var det påbegyndte ferieparadis en succes med flere luksushoteller og private herskabshuse.

Byggeboomet fortsatte, og ikke mindst art deco-arkitekturen kom til at sætte sit præg på den sydlige del, i daglig tale South Beach. Fortolkningen var ikke så stringent som i Europa og blev tilsat lidt tropisk kolorit, men alligevel er bydelens 800 velbevarede huse den største kulturelle seværdighed.

På alle kort er The Deco District tegnet ind, så man selv kan gå rundt og finde bygningerne, og ellers er der hver dag halvanden times guidet tur med udgangspunkt fra turistcentret på Ocean Drive. På sin vandring vil man også kunne se, hvordan den originale retro-charme ved art deco med større eller mindre held blev udfordret de efterfølgende årtier af hoteller bygget til at efterligne franske chateauer og venetianske paladser.

Art Deco bygninger i Miami's sydelige ferieparadis

Art Deco præger stadig arkitekturen i Miami – REX/All Over Press

Drinks med de kendte

South Beach lider under det dårlige rygte, at det er et dyrt sted at holde ferie. Det har fået næring af de mange nyere hoteller i vandkanten, som til forveksling ligner New Yorks skyline, men også det faktum, at det altid har været et populært mødested for de rige og de kendte. Besøg af internationale fotomodeller, filmstjerner og popmusikere har gennem tiden været med til at sætte priserne i vejret, men der er masser af steder, hvor almindelige kan være med på turist-budget. Og selv på de dyreste hoteller som det retro-chikke The Raleigh og det trendy Delano kan alle og enhver gå ind og få en drink i baren eller ved poolen til 70 kroner, inden man skal ud og spise eller på et af byens 150 diskoteker eller natklubber.

Strand-yoga og gågade-hygge

Der er masser af hyggelige steder blot få gader fra strandpromenaden, hvor prisniveauet er som alle andre steder i USA, og hvor de lokale også går ud. Miami Beach er trods alt ikke kun turistby. Den pittoreske gågade Española Way ligner noget fra provinsen i Spanien eller Frankrig og er bevidst bygget i gammel europæisk stil i 1925 som modspil til art deco-stilen tættere på vandet.

Der er heller ikke så meget disko over musikken, det er mere flamenco, tango og salsa og passer godt til serveringen på de mange hyggelige fortovsrestauranter med cubansk, spansk, italiensk og fransk køkken. Og skal oplevelserne være gratis, kan man løbe, cykle og gå langs vandet på den seks kilometer lange promenade af træ og fliser, The Boardwalk, som starter sydpå ved 5th Street og går helt op til 48th Street ved Indian Beach Park.

Læs vores store guide til yoga på ferien.

Hver morgen klokken syv året rundt kan man komme med sit håndklæde og deltage i solhilsen og hunden med hovedet nedad, når lærere fra Third Street Beach Yoga indbyder til fælles træning mod en frivillig donation af få dollars.

Éndags-forkælelse

Årh, skulle man ikke forkæle sig selv den sidste dag? Vi slutter ferien på The Standard Lido Spa Hotel, som i sin storhedstid i 1950’erne var et livligt mødested for pensionerede jødiske damer på vinterferie. Nu flokkes de noget yngre og stadig erhvervsaktive fra mode- og underholdningsbranchen her på lange weekender i den hippe atmosfære af noget fransk riviera tilsat et stænk skandinavisk Ikea-hygge.

Men der er også plads til éndags-turister midt på ugen, hvis man kommer for at få behandling i deres spa, deltage i yoga eller spise på den afslappede terrasse ud mod Biscayne Bay, kanalen, som deler det rigtige Miami på fastlandet og den festlige lillesøster Miami Beach på sandbanken. Man har udsigt til begge steder, men det er helt klart resortet her ved vandet, vi vender tilbage til.

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.