MINIGUIDE TIL BORNHOLM
4.2Din vurdering af Bornholm
Reader Rating: (13 Votes)

Bornholm, som i folkemunde kaldes Solskinsøen, er Danmarks østligste ø, og her får du alt, hvad den danske natur har at byde på – her er strande, marker, klipper, bakker, skove og frodigt land. Her er unikt, og du vil ikke fortryde en ferie til øen.

BEDSTE TIDSPUNKT AT REJSE TIL BORNHOLM

Bornholm har et tempereret kystklima, og på grund af Østersøens kolde vand kommer foråret ofte sent til øen. Men når først foråret er kommet hertil, så er øen fantastisk at besøge.

Denne guide til Bornholm er en del af Danmarks Guiden

Foråret bringer meget glæde med den klare sol, små blomsterskud i jorden, farverne der vender tilbage og livet på øen, der begynder at summe lidt hurtigere.

Både Sommer og efterår på Bornholm kan være mageløs og skøn, Bornholm har lidt flere solskinstimer end resten af Danmark, men ellers er vejret på mange måder som i resten af Danmark: ustadig og aldrig til at regne med.

Derfor kan du ikke planlægge din rejse efter vejret. Der kan være det smukkeste sommervejr, eller blæst og regn. Men heldigvis er øen så fuld af liv, aktiviteter, historie, natur og god mad, at dårligt vejr ikke kan ødelægge en ferie på Bornholm fuldstændig.

Vejret på Bornholm lige nu



Bornholmerfærgen

Alamy/All Over Press

PRAKTISKE INFORMATIONER

Bornholmerfærgen

Når du skal til Bornholm, så er det en god idé selv at køre, for så kan du nemt og bekvemt komme rundt på øen.

Med Bornholmerfærgen kan du let komme fra København til Bornholm med din bil, eller du kan tage en bus eller et tog, der også tager færgen. Færgen kan du tage fra Køge, Ystad i Sverige eller Sassnitz i Tyskland.

Du kan se mere om priser, billetter og færgeafgange på www.faergen.dk

Overnatning på Bornholm

Hver år rejser mange turister til øen, de er derfor godt gearet i forhold til overnatningsmuligheder, og der findes faktisk ikke en måde, du ikke kan bo på på Bornholm.

Du kan bo på hotelværelse, et pensionat, leje et hyggeligt hus, bo på campingplads, eller i lejligheder eller på feriecenter, på vandrehjem eller et Bed and Breakfast…der er kort sagt et utal af muligheder.

Badehoteller på Bornholm

På Bornholm finder du bl.a. Melsted Badehotel eller se mere i vores store guide til badehoteller – og find et lækkert badehotel på Bornholm.

SEVÆRDIGHEDER PÅ BORNHOLM

Bornholm er et sted med mange seværdigheder og udflugtsmuligheder. Øen er i sig selv en seværdighed, fordi naturen er så storslået. Vi har udvalgt seks af de mest populære attraktioner på øen og kigget nærmere på dem:

Hammershus
Hammershus må være den bedst kendte seværdighed på hele Bornholm. Den gamle middelalderborgruin står smukt på en bakketop på Bornholms nordspidsud mod vandet og fortæller med sine gamle murer – man regner med, den er fra starten af 1200-tallet – mange historier. Efter at have vandret rundt på de omkring 35.000 kvm af det tilbageværende Hammershus, kan I tage hen til Hammershus-Udstillingen, hvor I kan blive klogere på denne historiske mastodont.

Oplev hammershus

Alamy/All Over Press

Almindingen
En meget stor og smuk skov midt på øen, hvor du kan vandre gennem sprækkedale og slå et smut forbi den mest berømte, Ekkodalen, før du fortsætter rundt på stierne og kigger på dyr, fugle og planter. Pak en madpakke og noget vand, og nyd så ellers den naturfølelse man får, når træer og klipper omslutter en.

Troldeskoven
Troldeskoven er en smuk skov med meget gamle, krogede træer. Der er store klipper og fine stier. Du kan kigge i gamle grotter og dufte til anemoner. Hele fem forskellige anemone-arter for at være mere præcis, denne smukke blomst er et af Troldeskovens kendetegn.

Christiansø

Rex/All Over Press

Christiansø
Christiansø er en lille ø ude for Bornholms kyst, som ligger sammen med Frederiksø, hvor de er forbundet af en bro. Mange gæster besøger hvert år de to små øer, hvor der kun bor få fastboende, og hvor naturen er smuk, hyggelig og fuld af klipper. Her findes ingen biler, men her er til gengæld fyldt med fugle.

Du kan hver dag sejle frem og tilbage til øen fra Gudhjem, og sejladsen tager en time. Du har mulighed for at overnatte på øen, men de fleste turister tager hjem, når dagen er slut. Du kan godt spise på øen, eller købe lidt hos købmanden, men det er en rigtig god idé at smøre en madpakke og tage med på din udflugt til øen.

Rundkrikerne på Bornholm

Alamy/All Over Press

Rundkirkerne

På Bornholm findes fire ud af Danmarks syv rundkirker. De er både smukke og anderledes end andre danske kirker, og derfor et besøg værd.

Rokkesten

Der findes tre store rokkesten på øen – i Paradisbakkerne, i Almindingen og i Rutsker Højlyng. Den største ligger i Paradisbakkerne og vejer ca. 35 tons, og den kan altså rokke, hvis du skubber til den fra det rigtige sted.

Ønsker du mere information om seværdigheder på Bornholm, så kig på:

www.bornholm.net
www.bornholm.info

BYERNE PÅ BORNHOLM

Gudhjem
Gudhjem er kendt som et malerisk og smukt sted med stejle gader og en klippehavn, samt en guddommelig udsigt fra toppen af byen.

I Gudhjem kan du finde Stammershalle Badehotel fra 1911 der har en lækker udsigt over kysten ud over Østersøen.

Rønne

Rønne er hovedbyen på Bornholm, og det er også herfra at færgen sejler. Her er mange fine røde træhuse og en del gamle charmerende huse, du kan gå rundt og kigge på.

Svaneke

Her finder du den bedst bevarede gamle by med snoede gader, der bevæger sig mod havnen. Her er små huse og bindingsværksgårde, du kan kigge på, ellers kan du besøge de hyggelige fiskelejere Bølshavn og Listed.

Nexø

I Nexø ligger den største fiskerihavn, og byen har det kendetegn, at den har røde træhuse og en del velbevarede bindingsværkshuse.

MAD PÅ BORNHOLM

Bornholm er mest af alt kendt for sine røget fisk, især sild, makrel og laks. Og retter som ”Sol over Gudhjem” stammer også her fra øen – det er en mad med røget sild, rå æggeblomme, purløg og radiser serveret på et friskbagt stykke rugbrød.

Røges fisk fra bornholm

Alamy/All Over Press

Du kan også få rigtig gode saltstegte sild på øen, og andre specialitet som en sursød sovs med bacon og kogt torsk, og bornholmerhaner, skimmelost, bornholmsk honning og mange andre lokal producerede lækkerier.

På Bornholm går man meget op i gode råvarer og veltilberedte måltider, og derfor finder du også rigtig mange gode spisesteder både i gourmetklassen og mere almindelige steder, der laver lækker mad i verdens klasse.

About The Author

Related Posts

One Response

  1. Karin Pihl

    Synes I måske mangler at få Hasle med i jeres omtale af øen. Hasle bliver ofte betegnet som guldkysten – som følge af den fantastiske solnedgang vi har. Se mere på http://www.hasle.dk

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.