Norditalien

(Naviger via kortet)

Norditalien er et populært feriemål for mange rejsende, der hvert år kommer hertil for at nyde den mangfoldige natur, det hyggelige byliv, den gode mad, den italienske mentalitet og solens stråler.

Find flere rejseguides til Italien.

I Norditalien findes der noget for enhver. Du kan besøge Garda-, Como-, Maggiore- og Ledrosøerne. Du kan campere nær en olivenlund, vandre på bakkeskråninger, eller bo i små rustikke byer med skæve værelser. Og du kan spise på restauranter, der byder på lokale råvarer og vin af høj kvalitet.

FERIEVEJRET I NORDITALIEN LIGE NU



BEDSTE TID AT REJSE TIL NORDITALIEN

Norditalien ligger i Sydeuropa, og det kan mærkes på temperaturerne, der bevæger sig imellem 27-30 grader i sommermånederne, og som om vinteren holder sig tæt på frysepunktet.

Forår og efterår

Foråret kommer tidligt i Norditalien, og sensommeren strækker sig længere, end den gør her i Danmark. Derfor kan du med fordel tage en rejse til Norditalien i det tidlige efterår eller forår, selvom rigtig mange vælger at tage turen i sommermånederne.

Allerede i marts kan temperaturen snige sig op på 13 grader, og i maj kan du nemt opleve dage, der er lige så varme som en sommerdag i Danmark. I efteråret ser det også godt ud. September kan nemlig også byde på dage, der er varme som en dansk sommerdag, og helt hen i november kan der være op til 12 grader.

Men du kan selvfølgelig også være uheldig og få køligere dage, og antallet af solskinstimer er nedadgående i takt med vinterens komme.

I efteråret kan en Rundrejse på Middelhavets største ø. Sicilien, være en oplagt feriemulighed.

Om sommeren

Om sommeren kan Norditalien blive meget varm. Dage med op til 30 grader eller derover er ikke unormalt i juni, juli og august, og det gør det til en attraktiv destination, også fordi badevandet nemt kommer op på mellem 20 og 25 grader om sommeren.

Strand i Norditalien

Badevandet i Norditalien rammer nemt mellem 20 og 25 grader om sommeren – All Over Press

Du kan selvfølgelig være uheldig og ramme dage, hvor temperaturen faktisk kan gå helt ned til 16-18 grader ellers lovende på sommerdage, men det sker sjældent. Generelt er sommeren kendt for at være meget varm i Norditalien. Ligesom den er kendt for at fugtighed, store regnskyl og tordenvejr er normalt.

Om vinteren

En tur til Norditalien kan være smuk og forholdsvis varm på selv en vinterdag, hvor temperaturen i december kan snige sig helt op på 6 grader og i februar op til 9 grader. Men det kan også være gråt og trist med nedbør om vinteren,selvom det sjældent er meget koldere end omkring de nul grader eller lidt mindre i den sydligste del af Norditalien.

I bjergene og mest mod nord kan det dog godt blive noget koldere. Længst mod nord kan der sagtens komme sne. Og det er klart, at vejret i Norditalien er mindre mildt, end det du kan opleve i Syditalien.

Klimaet i Norditalien

På den sydlige side af Alperne er det tydeligt, at vi bevæger os i et markant bedre klima end det danske. Men det er klart, at både bjergkæder og store landområder spiller ind på klimaet, og det varierer derfor meget i hele landet.

I Norditalien vokser citron- og morbærtræer side om side med smukke blomster og andre lækre frugttræer. De kan plukkes friske fra træet, og store vinmarker og olivenlunde vidner om, at her er gunstige forhold.

Vinmark i Norditalien

Norditaliens kilma er godt til landets mange vinmarkeder – All Over Press

Klimaet er mere råt end i resten af Italien, men vi danskere vil nok opleve det som en del mere mildt end hjemme i Danmark. Selv i Norditalien, som ellers er kendt for at være den del af Italien med det hårde klima, kolde vintre og varme somre med høj fugtighed.

Oplev naturen i Norditalien

Naturen i Norditalien er både idyllisk og rå. Den er alsidig, smuk og på en rejse hertil, er du sikker på at øjet bliver tilfredsstillet.

Norditaliens store trækplastre er de mange søer, der er i området. Her ligger blandt andet Italiens største sø, Gardasøen, og andre søer som Comosøen, Maggioresøen, Ledrosøen og den mindre Ortasøen. Alle er et besøg værd, og her kan du bo godt både som campist og på hotel eller i ferieboliger.

Læs også Rejs til Marche: Ferie i et andet Italien

På en ferie i Norditalien kan du både vandre, cykle, bade, dase, køre rundt eller bare slappe af i en liggestol. Du kan komme op i højderne på bjergene, og du kan slappe af ved vandet langs kysten. Uanset hvad du vælger, så er der smukt i Norditalien og naturen spiller en stor rolle.

Smag på det Norditalienskekøkken

Norditalien er nok mest kendt for sine pizzaer, pølser og sin pasta, som du med fordel kan nyde i alverdens varianter. Men også retter som risotto, der oprindeligt er fra Norditalien er værd at prøve under din ferie.

Italiensk pizza

Går turen til Italien, skal man prøve en ægte italiensk pizza – All Over Press

Du kan også kaste dig over et væld af lækkerier og oste som Tiramasu, Creme Caramel, skinke, parmesanost, gorgonzola og Mozarella, som alt sammen stammer fra Italien.

Og vin står naturligvis også meget højt på listen over ting, der er værd at nyde i Italien. Vil du have god vin fra Norditalien, er Amarone og Barolo to gode valg.

Steder at bo i Norditalien

Skal du på ferie i Norditalien, så findes der flere muligheder for at bo godt både på campingpladser, hoteller og i lejligheder.

Kan du lide at campere, så er Norditalien en oplagt destination at tage til – du kan selv køre dertil med din campingvogn, camplet eller telt og slå det op på en af de utallige campingpladser, der særligt er omkring søerne.

Er du ikke til campinglivet, så findes der også mange andre muligheder. Der er en del B&B’s i Norditalien, som du enten kan søge efter på nettet eller såmænd bare finde via skiltning undervejs på din tur og spørge på dagen, om der er et værelse frit.

Shopping og indkøb i Norditalien

Italien er kendt for sin mode og sit unikke design, så er du på disse kanter, er der meget som kan friste.

I de store byer i Norditalien, Milano, Torino og Venedig er der så mange butikker, at du kan shoppe til du segner. Især Milano anses som en af de store modebyer, hvor du finder både mærkevarer og billige tøjkæder. Men i alle byer finder du butikker, hvor både kvalitet og pris varierer.

Skal du handle dagligdagsvarer, så kan du tage i en af disse store butikskæder CONAD, GS, Coop og Esselunga. Det er også oplagt at handle lokalt i små butikker og tage på marked for at få friske råvarer.

Milano madmarked

Tag på et af de mange lokale markeder, og find lækre friske råvare – All over Press

Butikkerne holder normalt åbent fra 8.30-13.00 og 15.00-19.00. Men du kan ikke være sikker på åbningstiderne, da de kan variere meget fra by til by og butik til butik. I storbyerne er det ikke alle butikker, der holder siesta-lukket.

Italien har stolte håndværkstraditioner, og du finder nemt noget keramik, brugskunst eller andre håndgjorte genstande, du ikke kan leve uden.

FAKTA OM NORDITALIEN

Sådan kommer du frem:
Det er oplagt at køre til Norditalien, men du kan også tage et fly til Venedig, Milano eller Bergamo.

Lander du i Venedig eller Milano, kan du vælge at tage offentlig transport ind til byerne og holde en by-ferie der. Du kan også leje en bil og køre rundt i landet.

Storbyer i Norditalien:
Venedig, Torino, Milano.

Valuta:
Euro

Officielle sprog:
Italiensk – men mange snakker og forstå engelsk særligt i turistområderne.

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.