Med lokalbus på lykke og fromme eller udflugt med rejseselskabet? Det spørgsmål stillede Hanne sig under en charterrejse til Gran Canaria. Hun prøvede begge dele og blev både meget klogere og rig på (uforudsete) oplevelser. Følg med på tur tværs over den cirkelrunde ferieø.

Skrevet af: Hanne Høiberg  Redigeret af: Where2Go

Søndag formiddag er der kun én bus fra Playa del Inglés til det centrale Gran Canaria: 9.35 fra stoppestedet ved rundkørslen nær mit hotel. Så den tager jeg og glæder mig til en dag på egen hånd med markedsbesøg i den lille bjergby San Bartolomé de Tiranja, frokost på en hyggelig restaurant, og hvad jeg ellers finder på. Efter nogle dage i sydkystens feriemetropol har jeg valgt at tage på tur med lokale busser.

Læs også Ferie på Gran Canaria med hele familien

Tejeda på Tenerife

Tejeda ligger smukt i bjergene midt på Gran Canaria – overvåget af den prægtige monolit Roque Nueblo – Hanne Høiberg

Idéen fik jeg under en udflugt med rejseselskabet tværs over den ufatteligt smukke ø. Som for alvor gav indblik i, at Gran Canaria er uendeligt meget mere, end turistknudepunkterne med deres strande, hoteller, restauranter, barer og butikker. Øen er immervæk resultatet af voldsomme, vulkanske eksplosioner for mellem 12 og 14 millioner år siden. Og naturen spænder fra tørre ørkenlignende områder i det solrige syd over vilde bjerge med op mod 2.000 meter høje bjergformationer på midten til subtropisk frodighed mod nord. Alt det har jeg allerede oplevet på udflugten, hvor den danske rejseleder kom med masser af god baggrundsinformation, men hvor bussen af gode grunde ikke lige kunne stoppe og holde et par timers pause, hvor jeg havde lyst.

Rejs med bus på Tenerife

Bus nr. 18 på holdepladsen i San Bartolomé de Tiranja – Hanne Høiberg

Derfor sidder jeg nu i lokalbus nr. 18 på vej op gennem Fatagadalen. Vejen klatrer langs bjergsiden, rundt i hårnålesving og videre op med udsigt til lunde med appelsiner og citroner, forbi smaragdgrønne vandreservoirer og grupper af den endemiske Phoenix canarienses-palme.

En gammel, sortklædt kvinde stiger på i Fataga by, før bussen aser sig videre mod San Bartolomé de Tiranja. Fra udflugten forleden ved jeg, at byen har 5.000 indbyggere, en skole med 150 elever, og at kirken fra sidst i 1700-tallet er største attraktion. Desuden har jeg læst i Lonely Planet, at der skulle være et »livligt farmers market« på torvet søndag formiddag.

Farmers market med én bod

Efter 45 minutters siksak-kørsel stiger jeg af ved stoppestedet lige før kirken i San Bartolomé de Tiranja og kigger mig forundret omkring. Hvor er alle mennesker, hvor er markedsvrimlen, duften af modne meloner, de sprøde grøntsager, gule gedeoste og rankerne af tørret chili? Her er nærmest ikke et øje. Jo, da jeg kommer ind på torvet, ser jeg et enkelt bord i skyggen af kirken med lidt grøntsager og appelsiner og en kone, som sidder på en bænk og renser hvidløg.

Det tager mig ikke mange minutter at konstatere at: 1) Guidebøger har ikke altid ret. 2) Byen virker så søndagsstille, at udsigten til at tilbringe syv timer her, til næste og eneste bus kører tilbage, ikke er tillokkende.

Heldigvis har buschaufføren bestemt sig for at holde ti minutters pause, så jeg stiger jeg på igen og køber en ny billet. Denne gang til Tejeda. Her har jeg – heldigvis – også været på udflugten. Det var netop et af de steder, jeg ønskede, jeg kunne have holdt et par timers pause. Den lille by med små 2.500 indbyggere, 33 kilometer længere mod nord, må have Gran Canarias smukkeste beliggenhed med de små, hvidkalkede huse klatrende op ad bjergsiden.

Under dem ligger den grønne Tejeda-dal, over den Roque Bentayga, en monolit på 1.404 meter. Her kan man sagtens tilbringe en søndag. Først skal bussen dog klatre op gennem pinjeskovene forbi Roque Nublo, der stikker 1.813 meter op i skyerne som en kæmpe knytnæve. Kort efter stopper vi i Cruz de Tejeda, hvor jeg købte mandler i en af boderne under udflugten. Derfor ved jeg, det er Tejeda næste gang.

Læs også Rejs til Gran Canaria, når Danmark er trist og gråt

Søndag i Tejeda

Endnu en gang står jeg af, og da jeg ser den blå bus fortsætte mod San Mateo, er det med bevidstheden om, at Tejeda og omegn bare venter på at blive opdaget. Solen banker ned fra en blændende blå himmel, da jeg går ned ad en stejl gade mod dét, der må være centrum. Tejeda er mest kendt for sin produktion af mandler, men fordi den ligger midt på øen og har masser af velafmærkede vandrestier, er den også lokalt udflugtsmål og har desuden en håndfuld små hoteller, primært henvendt til vandrere og naturelskere.

Jeg er nu nået til Calle Hernández Guerra, hovedgaden, der kun har huse på den ene side. Den anden vender ud mod dalen. Bageren, Dulceria Nublo Tejeda, lokker med åben dør og en krydret duft af noget nybagt. Jeg køber et par mandelkager og sætter mig ved et cafébord med direkte daludsigt og nipper til stærk kaffe og sød kage, mens jeg overvejer den videre strategi for dagen. Et skilt mod en sti til Cruz de Tejeda, som jeg så på vej ned mod byen, har faktisk allerede givet idé til en gåtur før frokost. Jeg skriver bevidst ikke vandre, for jeg har sandaler på og er lidt i tvivl om, hvorvidt de egner sig til at forcere en smal, ujævn sti. Men jeg prøver og finder snart mig selv mellem figenkaktus og stikkende agaver i et blomstertæppe i gult og lilla, akkompagneret af biernes summen og en livlig fuglekvidren.Det upassende fodtøj skænker jeg ikke en tanke.

Tejeda på Tenerife

Med kurs mod Tejeda – Hanne Høiberg

3,6 kilometer senere er jeg i Cruz de Tejeda. Nu både sulten og tørstig. Heldigvis ligger den travle Restaurante Yolanda nærmest midt i vejkrydset, så jeg sætter mig ved et bord i skyggen og bestiller vand, en kølig fadøl og en skål oliven. Det må holde mig kørende, til jeg er tilbage i Tejeda. Det er sværere at gå ned end op ad stier med små rullesten iført klipklapper, men jeg overlever turen tilbage og ånder lettet op, da tjeneren på restaurant Cueva de la Tea fortæller, at det stadig – klokken nærmer sig trods alt 15 – er muligt at få noget at spise. Dagens ret er gedekød i krydret sauce med kikærter, tomater, løg og peberfrugt, så den bestiller jeg.

Der går ikke mange minutter, før en rustik lergryde kommer på bordet sammen med en kurv med brød, en karaffel hvidvin og den uundværlige flaske med vand. Uhmm, hvor det smager. Sidst på eftermiddagen stiger jeg igen på den blå bus og ser igen Gran Canarias voldsomme landskab rulle sig ud i forbifarten. En time og 45 minutter senere er jeg tilbage i Playa del Inglés. Og en helt anden verden.

REJSE-FAKTA

Et kontinent i miniformat hedder heldags-udflugt, der går fra Playa del Inglés tværs over øen med stop i Cruz de Tejeda, videre nordpå til frokost i Valleseco og pause i Teror i bjergene sydvest for Las Palmas. Byen er kendt for sine smukke huse med træbalkoner og frem for alt som øens katolske centrum. Kirken for Gran Canarias skytshelgen, Basilica de Nuestra Senora del Pino, er det absolutte pejlemærke. Husk at kigge indenfor.

Sidste stop på udflugten er Jardin de la Marquesa i Arucas. En sand overflod af frodighed med over 500 forskellige plantearter. Fra et gigantisk drageblodstræ og kanariske palmer til de smukkeste blomster. Udflugten bestilles på rejsemålet. Bedste årstid: Selv om danskerne traditionelt betragter Gran Canaria som vinterdestination, er klimaet behageligt året rundt. På den tørre sydkyst skinner solen op mod 350 dage om året med september-januar som månederne med størst risiko for regn. Info på den lokale turisthjemmeside, www.turismodecanarias.com og på Spaniens officielle turistportal www.spain.info

Tejedas gader

Overalt i Tejedas kringlede gader vrimler det med postkortmotiver – Hanne Høiberg

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.