Du kender de klassiske pussenussede hollandske byer med yndige huse, yndige kanaler og yndige vindmøller og broer. Men kender du Rotterdam – Hollands næststørste by – en by, som har kant, coolness og mod som få?

Af Mimi Sørensen & Malene Lundahl/redigering WHERE2GO

Rotterdam har attitude og storby-feeling. Byen er multikulturel, har et stort kreativt vækstlag, og dens status som driftig handelsby gør, at her er masser af gode restauranter, fancy hoteller og et stort udbud af kultur.

Se flere guide fra storbyer i Europa

Det hele ligger bare en times togtur fra Amsterdam og udgør et funky modspil til Hollands berømte hovedstad. Vandet præger dynamiske Rotterdam. Havet har bragt verden til Rotterdam, især har mange fra de tidligere hollandske kolonier fundet sig til rette her, hvilket afspejler sig i gadebilledet og i udbuddet af etniske restauranter.

RENOVERET HOTEL

I dag sejler Holland-Amerika-linjen (som bragte udvandrere til det forjættede Amerika) ikke mere, men skibsfartshistorien og Amerika-linjens sidste skib føres videre, nu som komplet renoveret café og hotel med lækre poolområder på de gamle dæk.

For at få et indtryk af byens puls må man lægge vejen omkring de tidligere industri- elle havneområder, som nu er præget af eksperimenterende byggeri og nye boligkvarterer. Et oplagt udgangspunkt er en havnerundfart eller et frokost-pitstop på terrassen på hotel New York, det tidligere hovedkontor for Holland-Amerika-linjen.

Udsigten er imponerende!

Book på Hotel New York Rotterdam

Få den fedeste overnatning på Hotel New York, Rotterdam – SIME/All Over Press

DEN MODIGE LILLEBROR

Også på det arkitektoniske område rykker Rotterdam. Her er huse formet som blyanter, kubushuse med boliger uden én eneste ret vinkel, og i den nye bydel New Orleans rejser byens nye vartegn New Orleans Tower sig med 160 meter og 45 etager.

Efter anden verdenskrig lå Rotterdam stort set i ruiner, men det gamle blev usentimentalt og effektivt fornyet. Det har resulteret i en unik og nogle gange spøjs og vovet arkitektur. Især bydelen omkring Wilhaminaplein er i rivende udvikling med både høje glas- og stålkonstruktioner, en levende kulturscene og café-gallerier.

Derfor er der også en særlig metropolstemning over Rotterdam, som nok er mindre i størrelse end Amsterdam, men større på mod og coolness. Hvis Amsterdam er den altomfavnende storebror, er Rotterdam en dynamisk og lidt uberegnelig individualist af en lillebror.

Læs også om Antwerpen, Europas hemmelige modeby

SHOP, SPISE OG SE

Også på designsiden sprudler Rotterdam af kreativitet og gåpåmod. Lej en cykel og kør omkring Raampoortstraat, lige nord for Hofplein. Her er MiniMall under hvælvingerne af den gamle banegård værd at snuse rundt i.

Unge, passionerede iværksættere vover pelsen med unikke boutiquesmed vintagetøj, håndlavede accessories, tegneserier og sneakers, der er fremme i skoene. Ud over shopping er der både mulighed for en vellavet kop kaffe, en personlig træner eller en jazzkoncert.

I området mellem rådhuset og den gamle havn ligger gågaderne med mainstream-tøjbutikker. Er du til mere vovet og individuelt design, er området mellem Witte de Withstraat og Nieuwe Binnenweg interessante at udforske. Tag turen gennem de to gader med eksklusivt og kreativt design, øko-butikker og gode caféer. Prøv skønne chokoladetrøffelkager eller et stykke lemon-marengskage fra Koekela (koekela.nl), eller nyd et glas på den trendy vinbar Het Eigendom (heteigendom.nl).

Slut turen af i Museumsparken lige om hjørnet. Et stort, grønt, rekreativt område medet væld af kulturtilbud, lige fra antik kunst til interaktive udstillinger i arkitekturmuseet, som også har en god boghandel og en glimrende café.

NYT OG GAMMELT MØDES

Den gamle havn Oude Haven er et populært sted til afslapning og sol på de udendørs caféer og samtidig et oplagt sted at suge Rotterdams modsætningsfyldte arkitektur til sig. På den ene side duver hundrede år gamle træskibe, og på den anden side stikker de moderne kubushuse deres terningeformer op. Se solen gå ned over det gamle og – især – det nye. Jo, Rotterdam er et besøg værd. Igen og igen, for byen er aldrig den samme.

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.