Undgå transportsyge på rejsen med disse råd

Ardea – All Over Press

Køresyge på bilferien, søsyge på sejlturen og luftsyge i flyet – de fleste af os har prøvet en eller flere, og ingen har lyst til en omgang mere.

Hvad er transportsyge?

Transportsyge er en fælles betegnelse for køresyge, luftsyge og søsyge. Fænomenet kan ramme alle, men er hyppigere hos kvinder og børn.

Ubehaget opstår, når hjernens opfattelse af kroppens bevægelser ikke er den samme som det, vores syn oplever.

Hjernen kan ikke tolke de modstridende informationer, hvilket kan medføre de ubehageligheder, der er kendetegnet ved transportsyge.

Heldigvis er der flere ting, du kan gøre, for at lindre symptomerne på køresyge, søsyge og luftsyge.

Kilde: Apoteket.dk

Hvilken medicin hjælper?

Antihistaminer, hyoscin plaster mod køresyge og akupressur-armbånd kan afhjælpe transportsygen helt eller i nogen grad. Snak med apoteket om, hvilke der passer til dit behov – de fleste midler vil ikke kræve recept.

Ifølge kliniske afprøvninger fortaget på Skoleskibet Danmark og blandt norske turister på hvalsafari har ingefær som kosttilskud også en mindskende effekt på søsyge og køresyge.

OBS: De sløvende antihistaminer, som modvirker køresyge, er IKKE en god idé at tage, hvis det er dig, der skal køre bilen. Hvis du derimod har mulighed for at sove under kørslen, virker antihistaminerne også afslappende.

Læs også vores guide til medicin på rejsen: Dit rejseapotek – medicin til ferien.

Bliver du let køresyg eller søsyg? Følge disse råd, når du skal sejle eller køre langt:

  • Ingen ipads og bøger! Vær i stedet aktivt beskæftiget med omgivelserne, for det hjælper at følge horisonten med øjnene undervejs. Du kan også følge med i, hvad der sker uden for bilen eller bussen, uden nødvendigvis at fokusere på horisonten.
  • Hvis du eller et barn har let ved at blive køresyg, er det derfor en rigtig dårlig idé at læse i en bog eller sidde med en ipad.
  • Rejs aldrig på tom mave. Risikoen for at blive dårlig stiger, hvis maven er tom. Spis let, og gerne krydret, inden du tager af sted.
  • Sæt dig forrest. Ved bil eller buskørsel bør du sætte dig forrest i køretøjet, så du kan se vejen og horisonten.
  • Søg midtskibs. Sejler du, kan det være en fordel at søge midtskibs.
  • Sid stille. Tendensen til køresyge eller anden transportsyge er mindst, hvis du sidder eller ligger stille.
  • Sørg for at få frisk luft. Det er vigtigt, at der undervejs på bilturen bliver luftet hyppigt ud. Det hjælper på kvalmen.
  • Rygning forbudt. Cigaretrøg er den værste fjende, hvis du døjer med køresyge. Undgå det fuldstændig under rejsen.
  • Tag plaster på. På recept kan du købe et plaster mod transportsyge. Plasteret er kun til længere rejser, da det virker i tre dage. Midlet i plasteret er sløvende, og det må ikke bruges til børn under 10 år.

Kilde: Apoteket.dk og Videnskab.dk

 

Læs også tips til:

Sådan undgår du jetlag

Sov godt på flyet

Syg på ferien?

About The Author

Karna Bunk

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.