Ferieoplevelser på Tenerife

Vandretur i nationalpark på Tenerife – SIME/ All Over Press

Går turen til Tenerife?

Så er du sikret et godt og smukt udvalg af naturoplevelser!

Oplevelser på Tenerife, som kan nydes både til bens og fra bilen.

Oplev naturen på din rejse til Tenerife

Her er et særlig udvalg af mindeværdige turer, du bør tage på

BESØG TEIDE NATIONALPARK

Teide-vulkanen på 3718 m er Spaniens højeste punkt og er omkranset af et afvekslende og geologisk interessant landskab, som du kan både vandre eller køre igennem. Her er knastørt og dybt imponerende.

Nationalparken er ideel til udflugter i bil og gerne med rigelige stop til at betragte nationalparken fra de mange miradores, udsigtspunkter. Men du kan også være aktiv i vulkanlandet, der er velegnet for både vandrere eller de, der er vilde med ekstremsport.

Læs “Turen Går Til” Anbefaler Hoteller på Tenerife

Der findes 35 officielle vandreruter på alle niveauer i selve parken, og 18 i udkanten af den. Der er desuden gode muligheder for at klatre og cykle.

Du skal dog huske at lade kroppen sætte tempoet, for der er stor forskel på løbetræning og en gåtur, når du befinder sig i 2500 m’s højde.

Ture på tenerife

Teide-vulkanen – ARDEA/ All Over Press

TAG PÅ KATAMARANTUR PÅ SYDTENERIFE

Har du lyst til at se, hvad der sker på havet rundt om øen, så kan du opleve det på en katamarantur. Her kan du, hvis du er heldig, se kortfinnede grindehvaler og delfiner i spring over bølgerne, klippeskrænter, undervandshuler og nyde varmen fra solen, der bager.

Læs “Turen går til” anbefaler shopping på Tenerife

Must Cat tilbyder katamaranture af forskellig varighed og med forskellige temaer, fx hvalobservation om formiddagen eller 3-timers chilloutture for voksne med romantisk musik til solnedgangen. Turen inkluderer mad og drikkevarer og spansk- og engelsktalende guider.

Find det her: Must Cat Catamarans, havnen i Las Galletas, Rambla Dionisio González, Las Galletas, 38631 Arona. To dgl. afgange kl. 10 og 13.15; Reserver via t 922 786 814.

Oplev vandet omkring Tenerife

Oplev Tenerife fra vandet i en Katamaran – Alamy/ All Over Press

GÅ I ANAGA-BJERGENE

Her oplever du en fredet naturpark og samtidig et af de geologisk ældste områder på øen. For 10 mio. år siden dukkede denne egn op af havet, og siden da har vind og vejr formet de kløfter og bjergkamme, du i dag kan vandre rundt i.

Midt i Anaga-bjergene kan du opleve laurbærurskoven. Mod syd bliver terrænet mere tørt, og mod nord rå klipper og temperamentsfuldt hav. Cruz de Taborno på 1024 meter er det højeste punkt, og du bestemmer selv, hvilken del af bjergene, du vil opleve.

Men Anaga-bjergene er lunefulde – området tiltrækker skyer, og du kan aldrig være sikker på, at der er god sigtbarhed. Hverdagene er det bedste tidspunkt at gå tur i bjergene, for i weekenden kommer samtlige indbyggere fra Santa Cruz og La Laguna for at cykle, løbe eller spise medbragt frokost. Vil du til gengæld gerne opleve de lokale på tæt hold, så er det her, du skal på udflugt til Anaga-bjergene.

Der mulighed for guidet tur hos Albergue Montes de Anaga eller Patea Tus Montes, www.pateatusmontes.com

Gå på oplevelse på Tenerife

Vandretur i Anaga-Bjergene – REX/ All Over Press

About The Author

Jeg har nydt at rejse i rigtig mange lande, og min liste af favorit lande er næsten ligeså lang. Jeg elsker at besøge fantastisk natur, kultur og møde dejligste mennesker på mine rejser. Min kærlighed til verdens have er næsten lige så stor om min kærlighed til at rejse, derfor er mange rejsemål bestemt ud fra lækre strande, flotte koraler og den bedste dykning. Mit yndlingsrejsemål er Indonesien. Jeg elsker at rejse rundt i dette kæmpe land og opleve naturen og befolkningen som altid er meget venlige og gæstfrie. De ser ofte en stor ære i, at vise deres land frem og give deres gæster en god oplevelse med hjem.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.