I ugerne 7 eller 8 står den på vinterferie her i Danmark – børnene har en uge fri, og det frigiver plads og tid til en masse familiehygge og samvær.

Mangler du inspiration til ting, du kan lave med børnene, eller sågar på en fridag ude dem, så hjælper vi dig på vej – vi har samlet et udvalg af de bedste fornøjelser denne vinter.

Eller find Vinterferie oplevelser i København

Tag på værksted i Århus

Har du nysgerrige og kreative børn, og er I i løbet af ferien nær Århus, så er det oplagt at tage dem med en tur på ARoS, som er Århus Kunstmuseum.

Her kan I sammen nyde smuk kunst, som kan give stof til eftertanke og søsætte mange spændende samtaler.

Men ikke nok med det. I kan også udfolde jer kunstnerisk sammen på Juniorværkstedet, hvor I kan lave små kreative opgaver.

Se mere på www.aros.dk

Hils på dyrene i Zoologisk Have

Skal du og familien tilbringe vinterferien på Fyn, eller trænger I til en køretur, så slå et smut forbi Odense.

Her er det oplagt at tage forbi Zoologisk Have og kigge på alle havens dyr, imens I nyder en kop varm kakao.

Er I mere til de historiske oplevelser, så kan I få masser af det på Danmarks Jernbanemuseum, der har mange aktiviteter på tapetet. Og et nyt legeland inspireret af Odense Banegård i 1960’erne kan helt sikkert underholde børnene i timevis.

Se mere på www.jernbanemuseet.dk

Læs også: Turen Går Til’s: Miniguide til København

Elefanter i Zoo

Du kan også se elefanterne i Zoo – Alamy/All Over Press

Lav bolsjer i Nordjylland

På Aalborg Historiske Museum er der planlagt vinterferieaktiviteter for både store og små børn.

De store kan hjælpe drengene i modstandsgruppen Churchill-klubben, der skal løse en hemmelig kode. De mindre kan jagte gammeldags hønseringe, og til de sukkerglade børn, er der bolsjeværksted.

Se mere på www.nordmus.dk

Lav dine egne bolsjer i vinterferien

Lad dine børn hygge sig med bolsjelavning – Bruno Ehrs/VisitDenmark

Klitter og Vesterhav

Ved Vesterhavet er der koldt her midt på vinteren, men det gør det ikke til en mindre attraktiv destination, selvom det ikke er sommer.

Du kan tage børnene med på ravjagt og lange gåture ved havet, og slutte af med en kop varm kakao og en medbragt madpakke. Har I mere lyst til at lave noget indendørs, så kan I tager på et af de mange museer, der findes i Sydvestjylland.

Find adresser til dem her

WHERE2GO byder velkommen til Sønderjylland i vinterferien

Nydelse på Bornholm

Øen, der er kendt som solskinsøen, kan også skinne om vinteren, og her er der især rig mulighed for at opleve den smukke natur på øen. Du kan for eksempel tage forbi Almindingen, hvor du kan opleve Bornholms 7 imponerende bisoner.

Se mere her.

Har I brug for en dag uden børn, så kan I på Bornholm snuppe en dag i Den Bornholmske Diamant Spa, hvor I kan få lækre behandlinger eller blot slappe af i de dejlige bade. Her er ingen adgang for børn og bemærk, at der er lukket mandag, tirsdag og onsdag her om vinteren.

Se mere på www.bornholmshotels.dk

Vinterferie på Bornholm

Nyd naturen på Bornholm – Alamy/All Over Press

Snyd dig ned til troperne

Vil du gerne have børnene med i vandet, så findes der mange indendørs badelande, hvor I kan pjaske rundt og tilbringe en dag med sjov og hygge for ikke ret mange penge.

I kan tage i Aqua Forum i Horsens, Søhøjlandet i Gjern, Skive Badeland, Svendborg Badeland eller en af de mange andre skønne svømmehaller, der findes i Danmark.

Få mere inspiration på www.sjovforborn.dk

Kig på hajer

I Danmarks største hajcenter, Kattegatcentret, er der også gode muligheder for at brænde en vinterferie-dag af. Her er der spændende ting at kigge på og mange ting, som børnene kan lege med.

Se mere på www.kattegatcentret.dk

Tag væk et par dage

I kan stadig nå at leje et sommerhus, hvis I har brug for et par dage væk fra vasketøj og egne omgivelser.

Find eventuelt et godt sted på:

www.michaelkaaandersen.blogspot.dk  
www.dancenter.dk
www.homeaway.dk
www.feriepartner.dk
www.sommerhusudlejning.dk
www.dansommer.dk

About The Author

Related Posts