Den centralkinesiske storby er langt mere end de berømte Terrakottakrigere. Byen rummer sjæl og fordums storhed på trods af sin iver efter at bygge nyt og moderne.

Af Jens Henrik Nybo

Det er tidlig morgen neden for den vældige bymurs østlige indgang. Stemningen er på én og samme tid herligt afslappet og også hektisk med masser af kropslige aktiviteter udført for øjnene af os. I det grønne parkområde har dagen taget sin begyndelse for de mange borgere, som er i gang med et af dagens højdepunkter, tai-chi og andre former for fysiske udfoldelser.

Musik strømmer ud af medbragte ghettoblastere og danner den lydlige kulisse til massedans. Rørende og indtagende er det at se hele gruppen på 50 deltagere – unge såvel som gamle – danse i de samme rytmiske bevægelser. Eller at nyde synet af den enlige dame, som danser med sig selv. Og ved siden af to kvinder, som svinger hinanden rundt i elegant stil.

For ikke at tale om bedsteforældrene, som i et afdæmpet tempo alligevel får rørt sig i morgendansen. Andre finder behag i en omgang badminton. Der er frit valg på hylderne, når det gælder den form, man tænder på i den centralkinesiske storby Xi’an.

Hovedsagen er, at man får rørt sig – gerne og helst også så der opstår en symbiose imellem krop og psyke. Og det er de gode til kineserne, takket være årtusinders erfaringer bl.a. med tai-chi.

Xi’an har i hen ved et par tusinde år været den østlige endestation for den gamle handelsrute, Silkevejen, som forbandt Europa og Kina. Romerne modtog store mængder silke fra Kina, og Silkevejens enorme betydning varede ved helt indtil 1500-tallet. Handelsvejen gav velstand til både kineserne og europæerne og har medvirket til, at Xi’an var hovedstad for hele riget under Tang-dynastiet fra ca. 600 e.Kr. og tre århundreder frem. En epoke, der betragtes som Kinas guldalder.

Middelstor by = otte Millioner!

Otte millioner sjæle bor der i Xi’an, og dermed hører byen vel til i kategorien middelstore kinesiske storbyer! (De rigtig store af dem rummer op imod tre gange så mange).

Xi’an er samlet set ikke nogen udpræget køn by. Man kunne tro og håbe, at det oprindelige ville blive bevaret, når det gælder en historisk vigtig by, og tilmed engang rigets hovedstad, men det gælder ikke i Kina.

Xi’an har, som det gælder for stort set alle kinesiske byer, oplevet et frontalt møde med buldozere, som har pløjet hele bydele op. Ligesom gamle bygninger, templer og bymure har måttet lade livet i fremskridtets navn. Buldozerne er afløst af kraner, og op er skudt højhuse af tvivlsom arkitektonisk skønhed og vejbaner i flere etager.

Heldigvis er der en undtagelse fra denne tendens, når det lige præcist gælder Xi’an, nemlig bymuren. Den bastante, rektangulære mur omkranser ubrudt den gamle by med et samlet forløb på næsten 14 kilometer.

Muren blev bygget i 1300-tallet under Ming-dynastiet, og de 12 meter høje vægge og flere dobbelt så høje vagttårne og forte skulle forsvare den strategisk vigtige by imod fjender. Der er adgang til muren flere steder, og heroppe er der fred og ro fra det hektiske liv nedenunder.

Den rigtige måde at komme omkring på oppe på den meget brede mur er ved at leje en cykel. Er man to, lejer man selvfølgelig en tandem. Især fra tusmørke og frem, viser muren sig fra sin mest imponerende side, når projektører oplyser såvel muren som de mange smukke illuminerede vagttårne og forte.

Den gamle kulturgade, som ligger nær ved sydindgangen til den ”gamle” by, er et eksempel på vilje hos myndighederne til i det mindste at rette lidt op på den brutale nedrivning af gamle huse. Her har man opført nye bygninger i den gamle stil, og det er faktisk lykkedes at opnå en rar og intens stemning i de små gader i kvarteret.

Især gaden Shuyuanmen er et hit blandt turisterne, som kan gå på opdagelse blandt nogle af de mange boder. Her sidder kunstnere og arbejder med kalligrafier og træudskæringer.

Muslims bazar forfører

Stemning og intim atmosfære er der i endnu højere grad i det muslimske kvarter. Prøv at komme her sidst på dagen, når de utallige madboder gør klar til aftenens serveringer. Her står kokkene med de muslimske kalotter og sveder tran i varmen fra ovnene. Duftene er forførende, og det er svært ikke at blive fristet til at slå sig ned ved et af bordene og spise enten nudler eller dumplings, som er de to hoved-specialiteter i Xi’an.

Det er naturligvis også i det muslimske kvarter, Den Store Moské ligger. Du vil nok lede efter en minaret, men det finder du ikke. Moskeen ligner mest af alt et buddhistisk tempel, men ved nærmere øjekast ser man sirlige arabiske tegn indgraveret i væggene. Lige syd for det muslimske kvarter står Trommetårnet rankt og troner over pladsen omkring. Lidt længere fremme gælder det Klokketårnet.

Begge er smukt restaurerede og indbyder til at blive besteget. Her er museer indenfor, men det er udsigten øverst oppe, som er det virkelige trækplaster.

Taler vi om museer, så er det et must at besøge byens største og mest interessante museum, Shaanx Museum, som viser eksempler på de store kinesiske højdepunkter. Især genstande fra Tang-dynastiet er værd at ofre et par timer på. Museet ligger noget uden for bymuren og kræver en taxitur til 15 kroner!

I gåafstand herfra ligger Den Store Vildgås’ Pagode, som med sine syv etager og 65 meters højde er det mest intakte bygningsværk fra Tang-dynastiet. En af de herlige oplevelser i Xi’an oplever man i virkeligheden ved blot at drysse rundt i nogle af de små stræder bevokset med platantræer. Her møder du det ægte byliv med små grupper af mænd, som sidder og spiller kinesisk skak, domino og andre brætspil. De sidder næsten alle med en smøg i munden, en kop te og går voldsomt op i spillets gang. Når dag møder aften, er det en god idé atter at søge til en af bymurens indgange. Her gentages morgenens fysiske udfoldelser – dagens sidste akrobatik i det fri.

Det hellige bjerg

Kinesisk Gazebo på Huasahanbjerget

Kinesisk Gazebo på Huasahanbjerget – Alamy/All Over Press

Huashan er et populært udflugtsbjerg et par timers kørsel fra Xi’an. På toppen af bjerget spænder forelskede par en hængelås og et rødt bånd omkring rækværkerne som symbol på kærlighed og håb.

Det giver et mærkbart sug i maven, når gondolen stiger næsten lodret i vejret og samtidig hæver sig langt, langt over fast grund under os. Efter et par minutter svæver vi som lyd- og vægtløse celler med afsindigt høje, vertikale klippevægge til begge sider. Selv her i et par tusinde meters højde er varmen høj, og den skaber denne dis, som nærmest er indbegrebet af kinesisk landskabs-kalligrafi.

Vi er på vej op mod Huashan-bjerget, som er et af de fem hellige daoistiske bjerge i Kina. Daoisme er ikke egentlig religion, snarere et sæt filosofiske skrifter, grundlagt i det fjerde århundrede. Huashan ligger 120 kilometer øst for Xi’an – et par timers bilkørsel derfra – og er et uhyre populært udflugtssted for kineserne. Både for skønheden og den romantik, som for mange er drivkraften for at komme her.

Vi har dog ligesom de fleste valgt den nemme vej herop. Svævebanen tager såmænd kun 10 herlige minutter op til Nordtinden i 1.615 meters højde, mens det ville have taget mindst tre timer, hvis vi havde valgt at gå herop ad stejle trapper langs den såkaldte soldater-sti. I øvrigt den sti, som bærere med vægtstænger fragter tunge byrder i form af mad, drikke og andre varer hele vejen herop ad.

Gondolen ”lander” sikkert og blødt ved endestationen, og vi stiger ud til et ufatteligt smukt panorama, som breder sig ud for øjnene af os. Barberbladsskarpe råmklippevægge og tinder med hårdføre, insisterende vækster, som gror op ad siderne på granitten. Især de små forkrøblede nåletræer som sammen med disen skaber denne mystik, som forståeligt altid har virket dragende på kunstnere.

Det er blandt andet motiver her fra Huashan, som går igen på de utallige kalligrafier, som fylder godt op i gallerier og museers landskabs-gengivelser.

Den dybe afgrund

Vores guide, Dong Jin Jie, som for nemheds skyld kalder sig det lettere tilgængelige Jayne, fører os videre ad en sti, som i første omgang synes let og ubesværet. Men det varer ikke længe. Så skal en lodret trappe, hugget ind i en klippeside, forceres.

Trinene er så smalle, at fødderne skal placeres til siden, og kun en jernkæde er der at holde sig fast til. Herpå fører stien over en bjergryg, som kaldes Grønne Drage. Her er stien godt og vel en meter bred, og til begge sider har vi afgrunden, som fører hen ved en kilometer lukt ned i dybet. Vi er de eneste udlændinge på denne dag, og nu og da bliver vi bedt om at posere sammen med hele familier, som ønsker os sammen med dem på fotoet.

Kineserne kan være ret højrøstede, når de bevæger sig i naturen. Og så kan de bare ikke leve uden mad hele tiden. De medbringer plasticposer med delikatesser, som de går og nipper til.

Den stumme hær af ler

Terrakottakrigerne kaldes for det 20. århundredes vigtigste arkæologiske fund. De kan opleves på en dagsudflugt fra Xi’an. I lige rækker står de side om side med hinanden.

Krigere, generaler, heste og stridsvogne i mumificerede skikkelser, og her har de stået i 2.200 år. En hær af mandshøje lerfigurer, hvor ikke én ligner den anden. Alle med deres helt særegne ansigtsudtryk, kropsbygning og beklædning.

Herinde under taget i den enorme hal kan man ikke andet end blive tavs af beundring, men også få en følelse af mystik, når man skuer ud over dette regiment af antikke figurer i tusindvis. Det er et af verdens mest spektakulære arkæologiske fund, vi betragter.

Terrakottafigurerne blev begravet i 210 f.Kr. og et år frem sammen med den første kejser af Qin-dynastiet. De er placeret en kilometer øst for kejserens mausoleum. Selve mausoleet er ikke udgravet, og derfor har man ingen anelse om, hvad der gemmer sig derinde. Arkæologerne venter med at grave, til man har den rette teknologi til at foretage udgravningen i det 70 meter høje pyramideformede mausoleum, så man ikke beskadiger de formentlig yderst skrøbelige genstande.

Arkæologisk oplevelse i  KIna

Ler soldater i Xi’AN – REX/All Over Press

Opdaget ved et tilfælde

Det var simple bønder, som i 1974 på sæt og vis kunne tage æren for det 20. århundredes nok vigtigste arkæologiske fund. Egnen omkring Xi’an var dette år særligt præget af tørke, og derfor måtte brøndene graves dybere for at skaffe vand til dyr og afgrøder.

En af bønderne så det øverste af en lerstatue stikke ud i den netop gravede brønd. Hvad, han ikke kunne ane, var, at dette var hovedet på en mandshøj figur af en soldat i brændt ler, og at denne figur var i selskab med mere end 6.000 figurer, som alle engang var placeret opretstående sammen.

Det mærkværdige syn blev meddelt til en lokal embedsmand, som straks lod informationen gå videre i systemet. Snart ankom arkæologer, som mere systematisk gik i gang med de første udgravninger. Siden – og stadig – bliver der fundet nye gravanlæg i området knap 40 kilometer nord for Xi’an.

Rejsen til Xi’an

Byen kan besøget året rund, men vintermånederne kan ofte være kolde. Bedste tidspunkt er april til november. Her er temperaturerne bedst, om end juni kan være hed og juli/august våd.

Der findes ingen direkte flyforbindelser fra Danmark til Xi’an. Finnair flyver som det eneste europæiske selskab direkte til Xi’an fra Helsinki med korteste rejsetid (ca. 8 timer). Fra København til Helsinki (1½ timer) er der forbindelser med ultrakort transfer-tid. finnair.com

Alternativt kan man flyve direkte fra København med SAS til Beijing eller Shanghai og her stige om bord på fly til Xi’an. Flere danske rejsebureauer har Xi’an med på rundture i Kina. Det er også nemt selv at sammensætte sin rejse via internettet. Enkelt sagt handler det om at vælge sin flyforbindelse dertil og et hotel.

Udflugter til Terrakottahæren og Huashan-bjerget udbydes på alle hoteller og turistkontorer

Priser
Prisniveauet i Xi’an er rørende lavt på snart sagt alt. En taxi har en startpris på ca. 8 kr. En afstand på fem kilometer koster næppe mere end ca. 12 kr.

Mad bør næsten slet ikke figurere på feriebudgettet. For 50 kr. kommer man virkeligt langt for et aftenmåltid. Glimrende madkvalitet og fin hygiejne. Øl og vand koster ca. 10 kr. Vin – jo, er det fransk og italiensk, vi taler om, så regn med ca. 200 kr. pr. flaske. Prøv i stedet den lokale Great Wall. Ikke ypperligt, men o.k. – ca. 60 kr. pr.flaske.

Overnatning findes i alle prislag og kvaliteter – fra 5-stjernede hoteller til 2.000 kr. pr. nat til glimrende turisthoteller med 4 stjerner til 400 kr. pr. nat.

Sikkerheden er høj, når det gælder kriminalitet. Lad dog alligevel være med at skilte med åbenlyse værdier i form af smykker o.l. Og vær især opmærksom på den latente risiko for lomme- og tasketyve i de snævre gyder i det muslimske kvarter.

About The Author

Related Posts